Dengang i 80’erne var vi nogle herrer, der havde fornøjelsen af, at spille billard i Nørre Aaby kommunes ungdomsklub hver søndag formiddag.
Det udviklede sig til at flere ville være med, det var der ikke plads til, så vi måtte finde ud af noget.
Så Frits Henriksen og Artur Holkenberg fik en idé om at starte en billardklub.

Der blev indkaldt til møde på det tidligere Nørre Aaby Hotel, og der kom mange. Der blev nedsat et arbejdsudvalg, der skulle arbejde videre med planerne. Der var mange ting der skulle undersøges, bl.a. lokaler, indkøb af borde, kommunal støtte, økonomi m.m.
Der blev aftalt et nyt møde med kort varsel. Ved det efterfølgende møde havde arbejdsgruppen undersøgt det meste og der var grundlag for at starte. Der blev valgt en bestyrelse, som hurtigt fik lavet vedtægter, klaret økonomien, fundet lokaler og alt gik efter planen.

Stiftende generalforsamling blev afholdt på Nørre Aaby Hotel den 5. oktober 1987.

Vi startede i det små men måtte hurtigt søge om større lokaler. Det gik meget stærkt. Udviklingen fortsatte og vi blev en stor klub, både med ungdom, kvinder (damer) og selvfølgelig mænd.

 

De gamle protekoller closeupAlt dette resulterede i, at vi flyttede fra Kirkevej til vore nuværende lokaler i Østergade 49, hvor vi nu har været i ca. 25 år.
Som billardklub har vi i dag virkelige gode forhold. Vi har 5 helmatch borde, opholdspladser, køkkenafdeling, kontor og 2 toiletter. Derudover har vi rimelige parkeringsforhold.

Klubben er en nøgleklub, hvilket vil sige, at medlemmer over 18 år har egen nøgle til klubben og kan komme i klubben hver dag.
Vi har ingen faste åbningstider.

Klubben har i dag 8 turneringshold og derudover er der individuelle turneringer.
Vi er en klub, hvor alle er velkomne.
Vi håber og tror på, at når du som ny person kommer i klubben vil føle dig velkommen, du vil blive modtaget med glæde af alle.

Februar 2017

Stiftende generalforsamling 1987

Sponsorer

previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow
Slider